Hyggeligt poolferiehus

Dette fantastiske poolferiehus på hele 207 m², er ideelt til familieferierne eller hygge med flere vennepar. Det lækre multirum indbyder til flere timers hygge og underholdning. Huset har 14 sovepladser og 2 babysenge, men der er plads til ekstra madrasser på hemsen.

Huset er opført i 2009, og løbende renoveret. Huset ligger på en 5600 m² stor naturgrund, hvor der er gynger og sandkasse til børnene. Den store grund skaber fantastiske muligheder for kreativ leg og spil, med flere afskærmede hyggekroge til også at nyde privatlivet. Huset ligger i et skønt sommerhus område med gangstier til plantagen og vesterhavet indenfor halvanden kilometer. Her kan man gå til den hyggelige badeby Tversted, hvor det er muligt at nyde en is efter en dejlig dag på stranden. Indkøb kan foretages hos den lokale Spar købmand. Huset ligger ca. 30 minutters kørsel fra Danmarks fantastiske ferieby Skagen mens fiske og havnebyen Hirtshals kan nåes på ca. 15 minutter.



Køkkenalrum og stor hyggestue

Fra det lyse og venlige køkkenalrum er det muligt at nyde synet af de badene gæster i poolrummet, eller bare ren afslapning i den store sofa med tv, mens maden tilberedes. Kort og godt formår det store rum at skabe en følelse af fællesskab, til trods for familiens forskellige gøremål og aktiviteter. Varmepumpe og den hyggelige brændeovn i alrummet, sørger for opvarmning af huset samt pool. Huset opvarmes også af radiatorer og gulvvarme på el. 

Pool, spa og sauna

Husets store poolrum byder på utallige timers sjov for både børn og voksne. I den store pool på hele 24 m², er der monteret et modstrømsanlæg, så svømmefærdighederne kan holdes ved lige. Efter en tur på vandrutschebanen eller i spabadet, er der også mulighed for at slappe af og få varmet musklerne igennem i den finske sauna.

Gamingstation/skrivebord

Fra spisestueområdet kan man komme til fordelergangen mellem multirummet samt hems og pooltoilettet. Det er i dette gangareal, der er etableret en gamingstation. Her er et skrivebord med to stole, en skærm og playstation 3 sat op. Skrivebordet kan selvfølgelig også bruges til andre hyggelige sysler.


Sovepladser og badeværelser

I poolferiehuset er der 14 sovepladser. De fordeler sig således: 2 værelser med dobbeltsenge, 1 værelse med en 3/4 seng, 1 værelse med 4 køjepladser samt en høj hems med 4 madrasser. Alle sovepladser er med dejlige dyner og puder. Der er 3 badeværelser i huset med toilet, håndvask og bruseniche. På badeværelset ved poolen er der ydermere et spabad og indgang til den finske sauna.

Multirum

Længst væk fra soveværelserne (pånær hemsen) er husets multirum placeret. Her er der mulighed for masser af hyggelige timer med nærvær i form af bordtennis, bordfodbold og diverse brætspil. Her i multirummet er trappen op til hemsen. Deroppefra kan man følge med i alt som sker, når familien hygger. Der er også en dør ud til haven direkte fra rummet. 

Terrassen

En flisegang omkranser hele sommerhuset. Med udgang fra stuen er der mulighed for at nyde solen på den store terrasse på en af liggestolene i fred og ro. Samtidig er det et ideelt sted at samle familien til dagens måltider og nyde aftensmaden fra grillen. Når duggen falder kan de sene sommeraftenerne nydes på det overdækkede stykke terrasse.


ANDEN INFO:  

  • Der er 1 babyseng med madras på det ene af dobbeltværelserne. Samt en weekendseng med madras.
  • Huset udlejes IKKE til ungdomsgrupper.